Persondatapolitik
Skovbo Hjort Advokater passer godt på dine persondata
Når vi behandler en sag for dig, indhenter vi en række personoplysninger fra dig. Det drejer sig først og fremmest om almindelige personoplysninger i form af kontaktoplysninger, såsom navn, adresse, mailadresse og telefonnummer.
I nogle sager indhenter vi tillige dit cpr-nummer fra dig. Det gælder f.eks. ved køb af fast ejendom eller ved oprettelse af testamenter og ægtepagter.
I sager omfattet af hvidvaskloven indhenter vi endvidere identitetsoplysninger fra dig i form af kopi af sygesikringsbevis samt kørekort og/eller pas.
I nogle sager er det nødvendigt at indhente følsomme personoplysninger, f.eks. helbredsoplysninger.
Nogle gange modtager vi også personoplysninger om dig fra andre aktører i sagen, f.eks. dit forsikringsselskab, modparter eller en ejendomsmægler.
Vi bruger udelukkende oplysningerne til at behandle din sag samt overholde de retlige forpligtelser, som vi er underlagt, f.eks. hvidvaskloven, skattelovgivningen, bogføringsloven og de advokatetiske regler. Vi indhenter kun de oplysninger, som er nødvendige i den forbindelse.
I det omfang det er nødvendigt for at behandle din sag, videregiver vi personoplysninger til andre relevante aktører, f.eks. modparter, vidner, skønsmænd, domstolene samt andre offentlige myndigheder.
Som advokater er vi underlagt en streng tavshedspligt om vores klienter, og tavshedspligten omfatter alle de oplysninger, som du har meddelt os. Vi videregiver derfor kun personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at behandle din sag og ifølge aftale med dig, eller hvis vi er retligt forpligtet hertil.
Alle data opbevares sikkert i op til 10 år efter sagens afslutning. Dette skyldes, at advokaters rådgivningsansvar ifølge forældelsesloven gælder i op til 10 år fra rådgivningens afslutning.
Identitetsoplysninger indhentet i henhold til hvidvaskloven slettes dog 5 år efter klientforholdets ophør.
I vores persondatapolitik nedenfor kan du læse vilkårene for behandlingen af dine persondata og de rettigheder, som du har i den forbindelse.
Har du spørgsmål eller kommentarer til vores persondatapolitik, er du velkommen til at kontakte os.
01
Hvilke ydelser leverer vi?
Skovbo Hjort Advokater leverer juridisk bistand og rådgivning.
Til brug herfor indsamler vi en række persondata om dig.
I det følgende har vi uddybet, hvad vi indsamler, hvorfor vi gør det, hvad vi gør for at beskytte dine data, hvorfra vi indsamler persondataene og hvilke rettigheder, du har i den forbindelse.
02
Hvad er persondata?
Persondata kan være mange ting.
Det kan være navn, adresse og telefonnummer. Det kan også være et billede eller et cpr-nr.
Persondata er alle former for information, som kan bruges til at identificere en person. Det er derfor ikke kun den enkelte oplysning, der afgør om noget kan kaldes persondata.
Hvis flere persondata tilsammen ikke kan identificere en person, men tilsammen kan, har de karakter af persondata.
03
Hvordan indsamler vi persondata?
Vi indsamler først og fremmest persondata om dig ved, at du selv giver os persondataene i forbindelse med, at vi behandler din sag for dig.
Nogle gange modtager vi også personoplysninger om dig fra andre aktører i sagen, f.eks. dit forsikringsselskab, modparter eller en ejendomsmægler.
Du kan nedenfor læse, hvorfor vi gør det og på hvilket grundlag, vi gør det.
04
Hvad anvender vi persondata til?
Formålet med at indsamle og bruge dine persondata er først og fremmest at kunne behandle din sag på den mest optimale måde. Dette gælder f.eks. dit navn, adresse, telefonnummer og mailadresse, dvs. almindelige kontaktoplysninger.
Hvis det er nødvendigt for at behandle din sag, indhenter vi også andre former for persondata fra dig, herunder følsomme personoplysninger, f.eks. helbredsoplysninger.
I nogle sager indhenter vi tillige dit cpr-nummer fra dig. Det gælder f.eks. ved køb af fast ejendom eller ved oprettelse af testamenter og ægtepagter.
Dette udgør således vores lovlige ’behandlingsgrundlag’. Kan vi ikke behandle disse persondata, kan vi ikke levere vores juridiske bistand og rådgivning til dig.
Det kan også være, at vi har et andet behandlingsgrundlag, f.eks. at det følger af lovgivningen, at vi skal registrere og gemme visse persondata. Dette gælder f.eks. for persondata til brug for vores overholdelse af hvidvaskloven, skattelovgivningen, bogføringsloven og de advokatetiske regler.
I sager omfattet af hvidvaskloven indhenter vi identitetsoplysninger fra dig i form af kopi af sygesikringsbevis samt kørekort og/eller pas.
05
Hvor længe opbevarer vi persondata?
Alle data opbevares sikkert i op til 10 år efter sagens afslutning. Dette skyldes, at advokaters rådgivningsansvar ifølge forældelsesloven gælder i op til 10 år fra rådgivningens afslutning.
Det gør vi for at kunne varetage vores økonomiske interesser og retsstilling, hvis nogen måtte mene, at vi har handlet ansvarspådragende. I så fald skal vi kunne dokumentere, hvilke persondata vi har fået, hvilken aftale, der var indgået med klienten, og hvad vi har gjort i forhold til klienten, så vi kan varetage vores interesser.
Identitetsoplysninger indhentet i henhold til hvidvaskloven slettes 5 år efter klientforholdets ophør.
06
Hvornår videregiver vi persondata?
I det omfang det er nødvendigt for at behandle din sag, videregiver vi personoplysninger til andre relevante aktører, f.eks. modparter, vidner, skønsmænd, domstolene samt andre offentlige myndigheder.
Som advokater er vi underlagt en streng tavshedspligt om vores klienter, og tavshedspligten omfatter alle de oplysninger, som du har meddelt os. Vi videregiver derfor kun oplysninger i det omfang det er nødvendigt for at behandle din sag og ifølge aftale med dig, eller fordi det er nødvendigt for, at vi overholder lovgivningen.
Vi videregiver endvidere persondata til vores databehandlere. Det drejer sig om vores leverandører af IT-systemer til vores elektroniske sagsbehandling og bogføring. Derudover indgår dine persondata i vores elektroniske backup. Herudover kan vores IT-support i visse tilfælde få adgang til dine persondata. Vi benytter os af cloud-systemer i forbindelse med ovenstående. Vi har indgået databehandleraftaler med alle vores databehandlere.
Vi anvender kun databehandlere i EU samt virksomheder uden for EU, hvis virksomheden uden for EU har tilsluttet sig den såkaldte Privacy Shield-aftale.
I visse tilfælde kan det være påkravet af lovgivningen, at vi videregiver persondata uden dit samtykke. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis vi har mistanke om en transaktion i strid med hvidvaskloven.
07
Dine rettigheder
Som registreret har du visse rettigheder, som vi som dataansvarlige er forpligtet til at opfylde.
Du kan kontakte os og få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, ligesom du kan få berigtiget eventuelle forkerte eller mangelfulde personoplysninger.
Hvis du ønsker at dine personoplysninger bliver slettet, at vi begrænser behandlingen af dem, eller ønsker du at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os.
Ofte vil vi dog ikke have mulighed for at slette dine personoplysninger, idet de er nødvendige for at behandle din sag, overholde retlige forpligtelser eller beskytte vores økonomiske interesser og retsstilling, hvis nogen måtte mene, at vi har handlet ansvarspådragende.
Du kan endvidere kontakte os, såfremt du ønsker at udnytte din ret til dataportabilitet.
Klage
Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at dine persondata behandles betryggende og at dine rettigheder beskyttes optimalt og vi gennemgår regelmæssigt vores procedurer og håndteringen af persondata.
Hvis du mod forventning mener, at vi ikke behandler din henvendelse og dine rettigheder i overensstemmelse med lovgivningen, beder vi dig kontakte os, gerne pr. mail med teksten ”klage” i emnefeltet.
Du kan skrive til os på info@skovbohjort.dk.
Vi vil da ekspedere din henvendelse til en overordnet medarbejder i vores virksomhed, således at eventuelle misforståelser og fejlopfattelser kan blive udredt.
Hvis du fortsat mener, at vi ikke behandler din henvendelse og dine rettigheder i overensstemmelse med lovgivningen, kan du klage til Datatilsynet via:
DatatilsynetBorgergade 28
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
www.datatilsynet.dk
08
Opbevaring af persondata
Vi er forpligtet til at beskytte dine persondata. Både fordi det følger af lovgivningen, men også fordi vi er underlagt en streng tavshedspligt, ligesom vores egne interne, etiske regler kræver, at vi passer godt på dine persondata.
Vi benytter relevante og forsvarlige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at der ikke skabes uautoriseret adgang til de persondata, vi opbevarer. Formålet hermed er at sikre, at persondataene ikke anvendes, ødelægges, ændres, offentliggøres eller på anden måde misbruges.
09
Kontaktoplysninger
Skovbo Hjort Advokater er dataansvarlige, og sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen:
Skovbo Hjort Advokater I/S
Europlads 2,7.
CVR: 29 26 94 67
Telefonnr.: 86 14 04 04
Mail: info@skovbohjort.dk
Website: www.skovbohjort.dk
Opdatering af denne persondatapolitik
Vi opdaterer vores persondatapolitik, når vi vurderer, at der er behov for det.
Persondatapolitikken er opdateret den 20. maj 2018.