Hos Skovbo Hjort Advokater rådgiver vi hver eneste dag en lang række kunder, der arbejder inden for bygge- og anlægsområdet. Vi taler jeres sprog og kender vigtigheden af at være tilgængelige, når behovet opstår.

Hvis du er bygherre, entreprenør, håndværker, arkitekt, ingeniør, projektudvikler, industriel designer eller producent eller leverandør af byggematerialer, vil du ofte få brug for en professionel juridisk sparringspartner.

Vi har mange års erfaring på området, og det kommer vores kunder til gavn. Det gælder f.eks., når der skal indgås og forhandles nye aftaler eller forhandles på baggrund af eksisterende aftaler.

Alle der beskæftiger sig med byggeri ved, at det er helt afgørende at forebygge tvister ved at tage de nødvendige forholdsregler. Det gælder både før, under og i forbindelse med entreprisens eller opgavens afslutning – og det kan vi rådgive om.

Skulle du havne i en tvist, hjælper vi dig med at løse den bedst og hurtigst muligt gennem forhandling eller mediation. Skulle det blive nødvendigt, er vi også erfarne og kompetente partnere, hvis du skal føre en rets- eller voldgiftssag.

Når vi rådgiver i forbindelse med igangværende entrepriser, er vi meget bevidste om, at du ofte kan have behov for at komme i kontakt med din advokat let og hurtigt. Derfor kan du forvente, at din rådgiver hos Skovbo Hjort Advokater står til din rådighed.

kontakt os

Skovbo Hjort Advokater

Europaplads 2, 7.

8000 Aarhus C